I går aftes var jeg ude og spise sammen med Caroline og Mie, mine to danseveninder.

Vi mødtes klokken halv seks og havde en aftale at skulle spise på Froggy’s Café (http://www.froggyscafe.dk), som ligger midt inde i Odense gågade. En rigtig hyggelig café, hvor man får lækkert mad og rigtig god service – det vil jeg klart anbefale (der er studierabat for studerende). Vi kiggede på menukortet og bestilte; en lækker tun sandwich og to bacon-cheeseburger, favoritten indtil videre.

Efter en hyggelig snak med god mad, valgte vi at betale og smutte videre for at spise dessert. Vi kunne ikke rigtig finde ud af om vi skulle blive siddende og spise noget dessert på Froggy’s, men eftersom jeg havde en lækker dessert oplevelse, forslog jeg at tage på Café Kræz (http://kraez.dk), som ligger på Gråbrødre Plads i Odense. Også en vildt hyggelig café! Vi vidste allerede hvad vi skulle have, da jeg tidligere på året havde været der og smage deres dessert med min chef/veninde. Så selvfølgelig synes jeg også at Caroline og Mie skulle opleve den succes. Vi bestilte derfor to belgiske vafler og en chokoladedrøm (som I kan se på billedet).

Det var en rigtig hyggelig aften! Vi tog ikke kun ud for at ses, vi tog ud fordi Caroline skal på efterskole og selvfølgelig ville vi tage ‘afsked’ med hende for en stund og ønske hende et godt efterskoleophold. (Hun skal starte på BGI Akademiet, som ligger imellem Horsens og Vejle – lad os bare sige Jylland, til os der ikke er så gode til geografi). Så det var en afskedsmiddag for Caroline. Ønsker dig et rigtig fantastisk år, Caro, jeg er sikker på du kommer til at elske og nyde efterskolelivet. Jeg savner det i hvert fald – den gang man var ung, fjollede rundt og kunne gøre lige hvad man ville (altså nyde at kunne danse, lave gymnastik, være sammen med sine venner 24/7 mm.).

Tak for en hyggelig aften I to. Godt efterskoleophold Caroline, og Mie – vi ses d. 8 august til dancecamp på Street Style Studio (http://streetstylestudio.dk/event/summer-studio/).

Over and out!

XOXO